Inkatrek og Machu Picchu

Nu er vi tilbage i Cusco efter fire dage med 42 kilometers vandring paa den oprindelige Inkasti. Vi kom i en gruppe med et amerikansk par og et par fra Brasilien. Foerste dag var ikke saa haard, kun 11 km og i forholdsvis fladt terraen. Det var dog dejligt at komme i gang med at roere sig, da vi jo begge havde vaeret syge i en uges tid. Til holdet paa 6 mand havde vi to guider og syv baerere. To af baererne var kokke og de andre havde smaaopgaver udover at transportere vores ting fra sted til sted. Det var helt imponerende hvordan de hver i saer bar paa 20-30 kilo og stadig floej op og ned af trapper og stier. Hver dag var der morgenmad, frokost, eftermiddagsthe og aftensmad. Alle dagene var retterne forskellige. Vi laerte ogsaa at drikke coca-the, som har samme virkning som koffein. Faktisk bliver coca-bladene opfattet som en slags 'drug', og maa derfor ikke eksporteres fra landet.

Andendagen var op, op og atter op. PUHA! Det var samtidig forfaerdeligt varmt. Turen var i alt kun paa 10 km, men vi skulle bestige et pas der var 4200 m over havniveau og hed 'Dead womans pass'. Det hedder det fordi, at passet fra afstand ligner en sovende/doed kvinde. Vi startede fra ca. 3000 meters hoejde, saa det var noget af en stigning den dag. Da vi naaede toppen var det noget af en sejr. Her staar vi med vores guide Arthur paa toppen.

Turen ned var rigtig haard ogsaa, isaer for knaeene. Vi skulle sove i 3600 meters hoejde, saa det blev frostgrader om natten, uhh det var koldt. Saa det var dejligt da vi skulle afsted naeste morgen.

Tredjedagen var den smukkeste dag, da der var mange inkaruiner paa vejen. Utroligt som de har bygget store landsbyer midt i bjergene. Denne dag var den laengste, 16 km, men vi lurede baererne og begyndte at vandre som dem. Det vil sige, at vi begyndte at loebe ned af trapper og stier. En straekning som vores guide sagde ville tage 3 timer tog kun 1,5 time for os.

Paa fjerdedagen blev vi vaekket kl 04.00, da vandreturen til Machu Picchu ville tage nogle timer og stedet er smukkest om morgenen. Vi var saa friske alligevel, da vi nu efter tre lange dage med vandring endelig snart havde naaet vores maal; et af verdens syv vidundere Machu Picchu.

Machu Picchu levede fuldstaendig op til vores forventninger. Det er et utroligt stort sted, som Inkaerne byggede for mange hundrede aar siden, og blev genopdaget i 1911. Der er adskillige templer, steder hvor de havde landbrug, et omraade kun for de kongelige og ellers bare en masse smaa huse og stier. Efter en guidet tur rundt havde vi nogle timers fritid til at rende rundt paa egen haand.

Vi fik ogsaa sagt farvel til det amerikanske par Doug og Cristine, som vi havde faaet os nogle gode snakke med undervejs paa trekket. Kan jo vaere vi slaar et smut forbi dem, naar vi en gang skal paa roadtrip i USA :o)

Nu er vi endelig tilbage til civilisationen igen, og har indlogeret os paa et fint hotel, saa vi har kunnet faa os et ordentligt bad og nogle gode senge. Nu skal vi ud og shoppe lidt i Cusco og have os en ordenlig omgang massage (1 times helkropsmassage for 50 kr, det er livet).

Nu gaar turen til Inkariget

Det er nu blevet aften her i Cusco, dagen foer vi skal afsted paa Inkatrek. Vi er kun lige naaet at komme paa toppen, saa skal vi ud paa denne fire dages vandretur. Men vi haaber det ikke bliver noget problem. Vi har lige vaeret til moede med guiden, saa vi ved mere praecist hvad der skal ske paa turen. Paa grund af turen vil der igen ikke komme til at ske meget paa bloggen de naeste dage.

En sjov ridetur
Vi ville i dag op og se ruinerne taet paa Cusco (for at proeve vores kraefter af). Det viste sig dog at vaere temlig dyrt at komme derop. I stedet kom en mand hen til os og spurgte om vi ikke ville paa en to timers ridetur rundt i terraenet, og da vi ikke havde andre planer hoppede vi med paa den ide.

Det var en rigtig fin tur, og vi fik stoppet ved flere ruiner, hvor vi selv fik lov til at gaa rundt og hygge os i den tid vi ville. Hasses hest havde dog et lille dominansproblem, hvilket resulterede i, at hver gang Charlottes hest proevede at komme foran, saa fik den et puf eller halen i hovedet. Desuden pruttede Hasses hest hele tiden (og meget hoejlydt), og da Charlottes hest altid var bagved, var det ikke altid lige sjovt for Charlotte.

Nu sidder vi paa en dansk restaurant og faar os lidt dansk mad. Mmmmh

En tur paa hospitalet

Ja...vi kom ikke til laegen i Cusco. Vi kom slet ikke til Cusco. Endnu. Lige efter sidste indlaeg fik Chaelotte 40 i feber og vi maatte paa hospitalet i Abancay med det samme. Der var vi saa i 23 timer. Til at starte med var vi bekymrede om hvordan forholdene ville vaere, men det hele virkede fint og sterilt, saa det var dejligt. Charlotte laa med drop hele opholdet pga. dehydrering, og ellers fik vi begge konstateret maveinfektion grundet daarlig mad. Saa nu er vi begge paa antibiotika i en uge og skal drikke saadan noget maerkeligt pulver blandet op med vand, foej. Men alt for at faa det bedre. Vi er mere eller mindre stabile nu, dog skal vores kroppe lige komme sig efter denne omgang. Saa vi satser paa at tage turen til Cusco i morgen.

Som en lille bonus kan vi oplyse, at det her i Peru er gratis at ligge paa hospitalet, man skal dog selv betale for den medicin man skal bruge (dette var meget overskuelige beloeb, det blev ca. 150 kr for os begge)

Ciao