Så kom vi tilbage til DK, efter en fantastisk tur til Syd Amerika. Tilbage til lejlighed med varmt vand, køleskab og egen computer... ikke dårligt ;) Vi har siddet og kigget lidt på hvor vi har været på turen og lavet to fine kort, der viser hvor vores tur har bragt os hen.
Der kommer så ikke mere fra os for denne gang, men det kan jo være der kommer endnu en ferie mere på et tidspunkt....
onsdag den 13. august 2008
fredag den 8. august 2008
En tur til Brasilien
Saa har vi sidste dag i Bolivia og vores rejse er snart ved at vaere slut. I morgen tidlig gaar flyet til Sao Paulo. Vi er ikke helt sikre paa endnu om vi ta'r en smut-tur til Paraty (6 timer i bus fra Sao Paulo), som er en by tilbage fra kolonitiden eller om vi bli'r i Sao Paulo. Det afhaenger lidt af om flyveturen gaar som den skal osv.
Turen til Coroico var en dejlig tur, hvor vi fik lidt varme i kroppen. Hasse udnyttede hver morgen poolen til at tage sig en svoemmetur (oever sig til Ganloese triathlon). Der var utrolig smukt deroppe (n
ede hoejdemaessigt), det var meget frodigt, og dermed en masse dyr og blomster. Selvom vi var meget obs paa de smaa sataner, saa fik vi desvaerre en del stik begge to. Men vi har koebt noget imod kloeen, saa vi haaber vi ikke kradser hul paa for mange af stikkene. D. 6 august er Bolivias frihedsdag og dermed en festdag, saa der var gang i gaderne i Coroico helt fra morgenstuden af med sang, taler og optog. De begyndte ogsaa tidligt med oellene, saa gaderne var naesten oede, da vi ved halv nitiden ville ud og drikke en oel.
Det kan vaere, at det er et af de sidste indlaeg vi faar skrevet, men det betyder jo ogsaa bare vi snart er hjemme i DK igen, og tro os, vi glaeder os rigtig meget til at se Jer alle sammen!...og sove i vores egen seng, vaske vores eget toej, lave vores egen mad, have vores private velfungerende toilet, gaa paa vores eget net med vores fantastiske hurtige baerbare osv... :o)
tirsdag den 5. august 2008
Det blev til Coroico...varme!
Naa... som det fremgik af vores sidste indlaeg kom vi ikke til byen Sucre pga. blokader. Vi tog til La Paz for at finde en tur vi kunne tage paa. Her blev vi enige om at tage en tur ud paa Pampasen for at se nogle vilde dyr og opleve lidt jungle... Det blev det saa heller ikke til, eftersom de fly der skulle tage os tilbage til La Paz var for ustabile, og vi var derfor ikke sikret at kunne vaere tilbage til at naa vores fly til Sao Paulo.
Efter vores jugle-idee blev glemt fik vi et tip om en by, der hedder Coroico. Den ligger 1750 m over havet, og er derfor noget varmere end La Paz (og nogle af de andre steder vi har vaeret), desuden tager det kun 3 timer fra La Paz, saa det er jo en smuttur sammenlignet med nogle af de andre busture vi har vaeret paa. Turen hertil blev vores foerste tur i lokal minibus. Vi har ellers undgaaet dem lidt, men her var der ikke noget valg, og det fungerede da ogsaa helt fint.. :) Det skal siges, at da vi er kommet saa langt ned, findes der mange smaa irriterende dyr der stikker. De er smaa og luskede, saa man maerker ikke naar de stikker! Det er selvfoelgelig lidt irriterende, men vi bruger en masse myggespray og haaber paa det bedste.
Vi har nu fundet os et dejligt hotel med pool og en rigtig flot udsigt, vi har nydt poolen og varmen baade igaar og i dag. Vi havde ogsaa taenkt os at tage paa nogle ture herfra, men eftersom det er uden for regntiden er mange af dem ikke mulige (floden er lav). Vi har efterhaanden vaennet os til, at de planer vi la
ver sjaeldent holder. Vi fandt dog en guide, der sagde han havde en god dagstur til en neger-landsby, ved godt det maaske ikke er politisk korrekt at kalde den det, men det var det han sagde. Vi fik lavet lidt om paa turen, saa den inkluderede mere bil en vandring og saa ellers afsted. Det viste sig at vaere en landsby bestaende af ca 30 familier hvoraf 26 af dem var fuldblods negere og efterkommere fra slavetiden, der foerst sluttede i 1953 i Bolivia. Det var et hyggeligt lille samfund med en lille skole, et hospital og et fint forsamlingshus. Vi blev vist rundt og fik fortalt en masse (Det foregik paa spansk saa Hasse fungerede som tolk og forstod faktisk det meste). Efter landsbyen gik vi ned til en flod hvor vi tog os en kold dukkert. Alt i alt en rigtig hyggelig dag.
Efter vi er faerdige paa nettet har vi planer om at gaa et stykke ud af byen til en restuarant, hvor Charlotte kan faa byttet sin bog (Vi har faaet laest en hel del paa turen, saa det er om at faa fat paa en ny bog, naar den gamle er faerdig).
Efter vores jugle-idee blev glemt fik vi et tip om en by, der hedder Coroico. Den ligger 1750 m over havet, og er derfor noget varmere end La Paz (og nogle af de andre steder vi har vaeret), desuden tager det kun 3 timer fra La Paz, saa det er jo en smuttur sammenlignet med nogle af de andre busture vi har vaeret paa. Turen hertil blev vores foerste tur i lokal minibus. Vi har ellers undgaaet dem lidt, men her var der ikke noget valg, og det fungerede da ogsaa helt fint.. :) Det skal siges, at da vi er kommet saa langt ned, findes der mange smaa irriterende dyr der stikker. De er smaa og luskede, saa man maerker ikke naar de stikker! Det er selvfoelgelig lidt irriterende, men vi bruger en masse myggespray og haaber paa det bedste.
Vi har nu fundet os et dejligt hotel med pool og en rigtig flot udsigt, vi har nydt poolen og varmen baade igaar og i dag. Vi havde ogsaa taenkt os at tage paa nogle ture herfra, men eftersom det er uden for regntiden er mange af dem ikke mulige (floden er lav). Vi har efterhaanden vaennet os til, at de planer vi la
Efter vi er faerdige paa nettet har vi planer om at gaa et stykke ud af byen til en restuarant, hvor Charlotte kan faa byttet sin bog (Vi har faaet laest en hel del paa turen, saa det er om at faa fat paa en ny bog, naar den gamle er faerdig).
lørdag den 2. august 2008
Verdens hoejest beliggende by Potosi - Minebyen
Efter tre dages turen, hvor vi oplevede Saltoerkenen, lagunaer, varmekilder m.m og var helt nede ved graensen mellem Bolivia og Chile, rejste vi videre i Bolivia. Vi befinder os nu i Potosi, som er verdens hoejest beliggende by (4070m). Denne by er en mineby, saa det foerste vi bestilte, da vi kom til byen, var en tur i minerne. Vores guide Pedro havde selv arbejdet i minerne i 5 aar, men var nu i stedet guide, hvilket hoejst sandsynligt giver ham en laengere levetid. Gennemsnitsalderen for minearbejderne er 45-50 aar. Da vi kom ned i minerne forstod vi pludselig hvorfor!! Det var sindsygt spaendende at komme ned i disse miner, og det var fuldstaendig ligesom paa film. Men men...det var MEGET stoevet dernede og naesten ingen ren luft, saa det var naermest umuligt at traekke vejret.
I dag har vi vaeret ude at koere paa mountainbike. Det var rart at faa roert benene lidt. Efter to timers koeretur kom vi til en varm lagune. Den var 30 grader i vandoverfladen, men paa bunden (ca. 30 meter nede) var der 120 grader. Det var helt vildt laekkert at faa sig en dukkert og en svoemmetur (for det har der ikke vaeret meget af ellers paa vores tur).
I aften gaar turen tilbage til La Paz. Egentlig ville vi have vaeret til Sucre, som skulle vaere en meget smuk by med hvide huse. Og, som vi umiddelbart har forstaaet det, Bolivias egentlige hovedstad. Der er dog en masse problemer i Bolivia for tiden med blokader og demonstrationer alle vegne, saa det er umuligt at komme til Sucre. Da det er weekend nu, og de derfor holder 'fri' med blokaderne, har vi valgt at tage den sikre udvej, La Paz. Fra La paz kan vi tage paa forskellige ture. Vi vil bare vaere sikre paa, at vi er i La Paz den dag vi skal flyve til Sao Paulo (paa loerdag).
Vi kom helt ned paa tredje niveau ud af otte. Det ottende ligger over 2000 m nede i bjerget (og ingen elevator folkens!). Forestil jer dem som arbejder paa sidste niveau og skal op og ned hver dag, puha! Det var paa trods af vejrtraekningsproblemer dog det hele vaerd (bare ikke noget man lige goer igen!). Da vi var faerdige med turen havde vi koebt dynamit som vi aktiverede og sprang i luften, det var vild nok. Her staar Hasse med taendt dynamit i haanden.
Tak for de mange kommentarer og emails, gerne mange flere :o). Dem nyder vi meget!
Billeder fra Uyuni
Vi ville have lagt nogle billeder op sidst, men computeren var lidt langsom og vi skulle desuden naa en bus til Potosi. Men her har I et par af billederne.
fredag den 1. august 2008
Uyuni - Saltoerkenen plus det loese...
Saa er vi kommet tilbage fra vores tre dages koeretur. Det har vaeret en rigtig flot tur med en masse imponerende landskaber og flot natur. Vi syntes dog selv at vaere lidt uheldige med den gruppe vi rejste med, da der ikke lige var nogen af dem vi rigtig "passede" sammen med. Vi var 5 ud over os, en franskmand, der ikke rigitg sagde noget, en temmelig maerkelig koreaner (vi fatter stadig ikke hvordan man kan grine som han gjorde) og tre fra Argentina, der snakkede meget, men paa spansk... Det endte dog alligevel med at gaa fint nok, og vi hyggede os fint med dem.
Foerste dag paa turen startede vi paa en tog-kirkegaard. Vores guide var ikke saa informativ, men vi gaar ud fra, at det er toge, der er blevet brugt af spanierne til at transportere guld og soelv igennem Bolivia (det goer det os lidt sjovere at se paa toge naar man forestiller sig, at de har vaeret paa lidt eventyr). Derefter koerte vi videre til saltoerkenen. Det var ligesaa imponerende som vi havde regnet med, kaempe stort og meget hvidt... vi tog nogle sjove billeder, hvor der blev manipuleret lidt med stoerrelser. Efter vi var faerdige der var det sengetid. Vi skulle sove paa et hostel, der var lavet af salt, meget sjovt, men os lidt koldt.
Anden dag var stod den i lagunernes tegn. Vi kom forbi 3-4 store laguner, hvor der var forskellige farver alt afhaengig af hvilke grundstoffer, der var til stede i vandet, meget flot. Ved den sidste lagune skulle vi sove, denne gang ikke et salt hostel, men det laa over 4000m over havet, saa her var ikke bare koldt... da vi vaagnede paa tredjedagen var der 15 minus grader!! Der var vi lige ved fryse taererne af. Det hjalp ikke paa kulden, at vi skulle op kl 4.00 for at kunne se solopgang et specielt sted.
Ved solopgangen var der en varm kilde, som Hasse hoppede i. Det var dejligt at blive varmet op... Det var dog stadig saa koldt over vandet, at Hasses haar froes til is efter at have haft hovedet under! Resten af dagen var mest bare at koere tilbage til Uyuni, hvor vi er nu. Vi har en bus herfra kl 20.00 til en by der hedder Potosi. Her har vi planer om at skulle se nogle soelvminer og ellers se om der er sjov i gaderne.
Haaber I alle har det godt derhjemme, og dem der har ferie nyder det ligesaa meget, som vi goer.
Foerste dag paa turen startede vi paa en tog-kirkegaard. Vores guide var ikke saa informativ, men vi gaar ud fra, at det er toge, der er blevet brugt af spanierne til at transportere guld og soelv igennem Bolivia (det goer det os lidt sjovere at se paa toge naar man forestiller sig, at de har vaeret paa lidt eventyr). Derefter koerte vi videre til saltoerkenen. Det var ligesaa imponerende som vi havde regnet med, kaempe stort og meget hvidt... vi tog nogle sjove billeder, hvor der blev manipuleret lidt med stoerrelser. Efter vi var faerdige der var det sengetid. Vi skulle sove paa et hostel, der var lavet af salt, meget sjovt, men os lidt koldt.
Anden dag var stod den i lagunernes tegn. Vi kom forbi 3-4 store laguner, hvor der var forskellige farver alt afhaengig af hvilke grundstoffer, der var til stede i vandet, meget flot. Ved den sidste lagune skulle vi sove, denne gang ikke et salt hostel, men det laa over 4000m over havet, saa her var ikke bare koldt... da vi vaagnede paa tredjedagen var der 15 minus grader!! Der var vi lige ved fryse taererne af. Det hjalp ikke paa kulden, at vi skulle op kl 4.00 for at kunne se solopgang et specielt sted.
Ved solopgangen var der en varm kilde, som Hasse hoppede i. Det var dejligt at blive varmet op... Det var dog stadig saa koldt over vandet, at Hasses haar froes til is efter at have haft hovedet under! Resten af dagen var mest bare at koere tilbage til Uyuni, hvor vi er nu. Vi har en bus herfra kl 20.00 til en by der hedder Potosi. Her har vi planer om at skulle se nogle soelvminer og ellers se om der er sjov i gaderne.
Haaber I alle har det godt derhjemme, og dem der har ferie nyder det ligesaa meget, som vi goer.
mandag den 28. juli 2008
La Paz og Charlottes foedselsdag
Vi endte med at vaere i La Paz i 4 dage. Ikke fordi der er det store at se, men vi ville gerne vaere i La Paz paa Charlottes foedselsdag, saa vi kunne komme ud og faa noget godt at spise. Vi har vaeret paa Coca museum og fundet ud af en masse om de berygtede coca-blade, det var meget oplysende, og saa alligevel er vi heldigvis ens paa det omraade, at naturen siger os meget mere end at vaere kulturelle paa museer. Saa det var hvad det blev til af den slags. Paa Charlottes foedselsdag fandt vi en fin restaurant i det dyre omraade i La Paz. Hasse fik lama og Charlotte en god and, mmmh. Saa skulle vi lige ud og ha et par drinks og fejre dagen. Puha vi blev fulde! Men vi havde det rigtig sjovt og laa hele soendagen med toemmermaend og havde ondt af os selv ;o).
Vi er nu draget videre til Uyuni, som er den by, der ligger taettest paa Saltoerkenen. Vi har bestilt en tre-dages tur, hvor vi blandt andet skal ud i Saltoerkenen, og skal se vulkaner, varmekilder og geysere. Denne tur har vi glaedet os meget til, og den begynder i morgen tidlig.
Vi haaber I alle overlever varmen hjemme i DK, der maatte godt vaere lidt varmere her i Bolivia, men det er jo deres vinter og vi er naesten 4000 m over havet!
Vi er nu draget videre til Uyuni, som er den by, der ligger taettest paa Saltoerkenen. Vi har bestilt en tre-dages tur, hvor vi blandt andet skal ud i Saltoerkenen, og skal se vulkaner, varmekilder og geysere. Denne tur har vi glaedet os meget til, og den begynder i morgen tidlig.
Vi haaber I alle overlever varmen hjemme i DK, der maatte godt vaere lidt varmere her i Bolivia, men det er jo deres vinter og vi er naesten 4000 m over havet!
Abonner på:
Indlæg (Atom)

