Tilbage i DK

Så kom vi tilbage til DK, efter en fantastisk tur til Syd Amerika. Tilbage til lejlighed med varmt vand, køleskab og egen computer... ikke dårligt ;) Vi har siddet og kigget lidt på hvor vi har været på turen og lavet to fine kort, der viser hvor vores tur har bragt os hen.

Der kommer så ikke mere fra os for denne gang, men det kan jo være der kommer endnu en ferie mere på et tidspunkt....

En tur til Brasilien

Saa har vi sidste dag i Bolivia og vores rejse er snart ved at vaere slut. I morgen tidlig gaar flyet til Sao Paulo. Vi er ikke helt sikre paa endnu om vi ta'r en smut-tur til Paraty (6 timer i bus fra Sao Paulo), som er en by tilbage fra kolonitiden eller om vi bli'r i Sao Paulo. Det afhaenger lidt af om flyveturen gaar som den skal osv.

Turen til Coroico var en dejlig tur, hvor vi fik lidt varme i kroppen. Hasse udnyttede hver morgen poolen til at tage sig en svoemmetur (oever sig til Ganloese triathlon). Der var utrolig smukt deroppe (nede hoejdemaessigt), det var meget frodigt, og dermed en masse dyr og blomster. Selvom vi var meget obs paa de smaa sataner, saa fik vi desvaerre en del stik begge to. Men vi har koebt noget imod kloeen, saa vi haaber vi ikke kradser hul paa for mange af stikkene. D. 6 august er Bolivias frihedsdag og dermed en festdag, saa der var gang i gaderne i Coroico helt fra morgenstuden af med sang, taler og optog. De begyndte ogsaa tidligt med oellene, saa gaderne var naesten oede, da vi ved halv nitiden ville ud og drikke en oel.

Det kan vaere, at det er et af de sidste indlaeg vi faar skrevet, men det betyder jo ogsaa bare vi snart er hjemme i DK igen, og tro os, vi glaeder os rigtig meget til at se Jer alle sammen!...og sove i vores egen seng, vaske vores eget toej, lave vores egen mad, have vores private velfungerende toilet, gaa paa vores eget net med vores fantastiske hurtige baerbare osv... :o)

Det blev til Coroico...varme!

Naa... som det fremgik af vores sidste indlaeg kom vi ikke til byen Sucre pga. blokader. Vi tog til La Paz for at finde en tur vi kunne tage paa. Her blev vi enige om at tage en tur ud paa Pampasen for at se nogle vilde dyr og opleve lidt jungle... Det blev det saa heller ikke til, eftersom de fly der skulle tage os tilbage til La Paz var for ustabile, og vi var derfor ikke sikret at kunne vaere tilbage til at naa vores fly til Sao Paulo.

Efter vores jugle-idee blev glemt fik vi et tip om en by, der hedder Coroico. Den ligger 1750 m over havet, og er derfor noget varmere end La Paz (og nogle af de andre steder vi har vaeret), desuden tager det kun 3 timer fra La Paz, saa det er jo en smuttur sammenlignet med nogle af de andre busture vi har vaeret paa. Turen hertil blev vores foerste tur i lokal minibus. Vi har ellers undgaaet dem lidt, men her var der ikke noget valg, og det fungerede da ogsaa helt fint.. :) Det skal siges, at da vi er kommet saa langt ned, findes der mange smaa irriterende dyr der stikker. De er smaa og luskede, saa man maerker ikke naar de stikker! Det er selvfoelgelig lidt irriterende, men vi bruger en masse myggespray og haaber paa det bedste.

Vi har nu fundet os et dejligt hotel med pool og en rigtig flot udsigt, vi har nydt poolen og varmen baade igaar og i dag. Vi havde ogsaa taenkt os at tage paa nogle ture herfra, men eftersom det er uden for regntiden er mange af dem ikke mulige (floden er lav). Vi har efterhaanden vaennet os til, at de planer vi laver sjaeldent holder. Vi fandt dog en guide, der sagde han havde en god dagstur til en neger-landsby, ved godt det maaske ikke er politisk korrekt at kalde den det, men det var det han sagde. Vi fik lavet lidt om paa turen, saa den inkluderede mere bil en vandring og saa ellers afsted. Det viste sig at vaere en landsby bestaende af ca 30 familier hvoraf 26 af dem var fuldblods negere og efterkommere fra slavetiden, der foerst sluttede i 1953 i Bolivia. Det var et hyggeligt lille samfund med en lille skole, et hospital og et fint forsamlingshus. Vi blev vist rundt og fik fortalt en masse (Det foregik paa spansk saa Hasse fungerede som tolk og forstod faktisk det meste). Efter landsbyen gik vi ned til en flod hvor vi tog os en kold dukkert. Alt i alt en rigtig hyggelig dag.

Efter vi er faerdige paa nettet har vi planer om at gaa et stykke ud af byen til en restuarant, hvor Charlotte kan faa byttet sin bog (Vi har faaet laest en hel del paa turen, saa det er om at faa fat paa en ny bog, naar den gamle er faerdig).

Verdens hoejest beliggende by Potosi - Minebyen

Efter tre dages turen, hvor vi oplevede Saltoerkenen, lagunaer, varmekilder m.m og var helt nede ved graensen mellem Bolivia og Chile, rejste vi videre i Bolivia. Vi befinder os nu i Potosi, som er verdens hoejest beliggende by (4070m). Denne by er en mineby, saa det foerste vi bestilte, da vi kom til byen, var en tur i minerne. Vores guide Pedro havde selv arbejdet i minerne i 5 aar, men var nu i stedet guide, hvilket hoejst sandsynligt giver ham en laengere levetid. Gennemsnitsalderen for minearbejderne er 45-50 aar. Da vi kom ned i minerne forstod vi pludselig hvorfor!! Det var sindsygt spaendende at komme ned i disse miner, og det var fuldstaendig ligesom paa film. Men men...det var MEGET stoevet dernede og naesten ingen ren luft, saa det var naermest umuligt at traekke vejret.

Vi kom helt ned paa tredje niveau ud af otte. Det ottende ligger over 2000 m nede i bjerget (og ingen elevator folkens!). Forestil jer dem som arbejder paa sidste niveau og skal op og ned hver dag, puha! Det var paa trods af vejrtraekningsproblemer dog det hele vaerd (bare ikke noget man lige goer igen!). Da vi var faerdige med turen havde vi koebt dynamit som vi aktiverede og sprang i luften, det var vild nok. Her staar Hasse med taendt dynamit i haanden.

I dag har vi vaeret ude at koere paa mountainbike. Det var rart at faa roert benene lidt. Efter to timers koeretur kom vi til en varm lagune. Den var 30 grader i vandoverfladen, men paa bunden (ca. 30 meter nede) var der 120 grader. Det var helt vildt laekkert at faa sig en dukkert og en svoemmetur (for det har der ikke vaeret meget af ellers paa vores tur).

I aften gaar turen tilbage til La Paz. Egentlig ville vi have vaeret til Sucre, som skulle vaere en meget smuk by med hvide huse. Og, som vi umiddelbart har forstaaet det, Bolivias egentlige hovedstad. Der er dog en masse problemer i Bolivia for tiden med blokader og demonstrationer alle vegne, saa det er umuligt at komme til Sucre. Da det er weekend nu, og de derfor holder 'fri' med blokaderne, har vi valgt at tage den sikre udvej, La Paz. Fra La paz kan vi tage paa forskellige ture. Vi vil bare vaere sikre paa, at vi er i La Paz den dag vi skal flyve til Sao Paulo (paa loerdag).

Tak for de mange kommentarer og emails, gerne mange flere :o). Dem nyder vi meget!

Billeder fra Uyuni

Vi ville have lagt nogle billeder op sidst, men computeren var lidt langsom og vi skulle desuden naa en bus til Potosi. Men her har I et par af billederne.

Uyuni - Saltoerkenen plus det loese...

Saa er vi kommet tilbage fra vores tre dages koeretur. Det har vaeret en rigtig flot tur med en masse imponerende landskaber og flot natur. Vi syntes dog selv at vaere lidt uheldige med den gruppe vi rejste med, da der ikke lige var nogen af dem vi rigtig "passede" sammen med. Vi var 5 ud over os, en franskmand, der ikke rigitg sagde noget, en temmelig maerkelig koreaner (vi fatter stadig ikke hvordan man kan grine som han gjorde) og tre fra Argentina, der snakkede meget, men paa spansk... Det endte dog alligevel med at gaa fint nok, og vi hyggede os fint med dem.

Foerste dag paa turen startede vi paa en tog-kirkegaard. Vores guide var ikke saa informativ, men vi gaar ud fra, at det er toge, der er blevet brugt af spanierne til at transportere guld og soelv igennem Bolivia (det goer det os lidt sjovere at se paa toge naar man forestiller sig, at de har vaeret paa lidt eventyr). Derefter koerte vi videre til saltoerkenen. Det var ligesaa imponerende som vi havde regnet med, kaempe stort og meget hvidt... vi tog nogle sjove billeder, hvor der blev manipuleret lidt med stoerrelser. Efter vi var faerdige der var det sengetid. Vi skulle sove paa et hostel, der var lavet af salt, meget sjovt, men os lidt koldt.

Anden dag var stod den i lagunernes tegn. Vi kom forbi 3-4 store laguner, hvor der var forskellige farver alt afhaengig af hvilke grundstoffer, der var til stede i vandet, meget flot. Ved den sidste lagune skulle vi sove, denne gang ikke et salt hostel, men det laa over 4000m over havet, saa her var ikke bare koldt... da vi vaagnede paa tredjedagen var der 15 minus grader!! Der var vi lige ved fryse taererne af. Det hjalp ikke paa kulden, at vi skulle op kl 4.00 for at kunne se solopgang et specielt sted.

Ved solopgangen var der en varm kilde, som Hasse hoppede i. Det var dejligt at blive varmet op... Det var dog stadig saa koldt over vandet, at Hasses haar froes til is efter at have haft hovedet under! Resten af dagen var mest bare at koere tilbage til Uyuni, hvor vi er nu. Vi har en bus herfra kl 20.00 til en by der hedder Potosi. Her har vi planer om at skulle se nogle soelvminer og ellers se om der er sjov i gaderne.

Haaber I alle har det godt derhjemme, og dem der har ferie nyder det ligesaa meget, som vi goer.

La Paz og Charlottes foedselsdag

Vi endte med at vaere i La Paz i 4 dage. Ikke fordi der er det store at se, men vi ville gerne vaere i La Paz paa Charlottes foedselsdag, saa vi kunne komme ud og faa noget godt at spise. Vi har vaeret paa Coca museum og fundet ud af en masse om de berygtede coca-blade, det var meget oplysende, og saa alligevel er vi heldigvis ens paa det omraade, at naturen siger os meget mere end at vaere kulturelle paa museer. Saa det var hvad det blev til af den slags. Paa Charlottes foedselsdag fandt vi en fin restaurant i det dyre omraade i La Paz. Hasse fik lama og Charlotte en god and, mmmh. Saa skulle vi lige ud og ha et par drinks og fejre dagen. Puha vi blev fulde! Men vi havde det rigtig sjovt og laa hele soendagen med toemmermaend og havde ondt af os selv ;o).

Vi er nu draget videre til Uyuni, som er den by, der ligger taettest paa Saltoerkenen. Vi har bestilt en tre-dages tur, hvor vi blandt andet skal ud i Saltoerkenen, og skal se vulkaner, varmekilder og geysere. Denne tur har vi glaedet os meget til, og den begynder i morgen tidlig.

Vi haaber I alle overlever varmen hjemme i DK, der maatte godt vaere lidt varmere her i Bolivia, men det er jo deres vinter og vi er naesten 4000 m over havet!

Lake Titicaca

Vi tog turen fra Cusco til Puno i Peru og overnattede der. Byen Puno ligger ved Lake Titicaca, men vi havde hoert soeen skulle vaere meget smukkere fra Copacabana af. Dagen efter tog vi derfor med bussen til Copacabana i Bolivia. En virkelig hyggelig, og stille og rolig by med en masse reggae-typer. Der havde vi en eftermiddag og aften, hvor vi gik op paa et lille bjerg for at se en flot solnedgang over soeen.
Dagen efter tog vi ud paa den smukke oe midt i Lake Titicaca; Isla del Sol (Soloeen). Lige da vi ankom spurgte en gut om vi ikke skulle bo paa hans hostel. Han sagde, at det var lige oppe ad bakken og kostede kun 70 bolivians (40 kr) for et dobbeltvaerelse. Det loed jo godt! Det endte med, at vi travede i naesten en time foer vi var der, og halvvejs fandt vi ud af, at det var 70 pr. person og ikke totalt. Hmmm, vi foelte os lidt roevrendt, men vi fik pruttet prisen lidt ned, og det var et udemaerket sted med en flot udsigt. Vi gik en fin tur paa oeen og noed udsigten over soeen.

I dag tog vi saa videre til hovedstaden i Bolivia; La Paz. Som Lima, virker denne by meget stor og uoverskuelig, saa vores plan er ikke at blive her al for lang tid. Vi har dog taenkt os at fejre Charlottes foedselsdag her, saa vi kan faa laekker mad paa dagen. I er alle meget velkomne, vi skal nok give aftensmad :o)

Inkatrek og Machu Picchu

Nu er vi tilbage i Cusco efter fire dage med 42 kilometers vandring paa den oprindelige Inkasti. Vi kom i en gruppe med et amerikansk par og et par fra Brasilien. Foerste dag var ikke saa haard, kun 11 km og i forholdsvis fladt terraen. Det var dog dejligt at komme i gang med at roere sig, da vi jo begge havde vaeret syge i en uges tid. Til holdet paa 6 mand havde vi to guider og syv baerere. To af baererne var kokke og de andre havde smaaopgaver udover at transportere vores ting fra sted til sted. Det var helt imponerende hvordan de hver i saer bar paa 20-30 kilo og stadig floej op og ned af trapper og stier. Hver dag var der morgenmad, frokost, eftermiddagsthe og aftensmad. Alle dagene var retterne forskellige. Vi laerte ogsaa at drikke coca-the, som har samme virkning som koffein. Faktisk bliver coca-bladene opfattet som en slags 'drug', og maa derfor ikke eksporteres fra landet.

Andendagen var op, op og atter op. PUHA! Det var samtidig forfaerdeligt varmt. Turen var i alt kun paa 10 km, men vi skulle bestige et pas der var 4200 m over havniveau og hed 'Dead womans pass'. Det hedder det fordi, at passet fra afstand ligner en sovende/doed kvinde. Vi startede fra ca. 3000 meters hoejde, saa det var noget af en stigning den dag. Da vi naaede toppen var det noget af en sejr. Her staar vi med vores guide Arthur paa toppen.

Turen ned var rigtig haard ogsaa, isaer for knaeene. Vi skulle sove i 3600 meters hoejde, saa det blev frostgrader om natten, uhh det var koldt. Saa det var dejligt da vi skulle afsted naeste morgen.

Tredjedagen var den smukkeste dag, da der var mange inkaruiner paa vejen. Utroligt som de har bygget store landsbyer midt i bjergene. Denne dag var den laengste, 16 km, men vi lurede baererne og begyndte at vandre som dem. Det vil sige, at vi begyndte at loebe ned af trapper og stier. En straekning som vores guide sagde ville tage 3 timer tog kun 1,5 time for os.

Paa fjerdedagen blev vi vaekket kl 04.00, da vandreturen til Machu Picchu ville tage nogle timer og stedet er smukkest om morgenen. Vi var saa friske alligevel, da vi nu efter tre lange dage med vandring endelig snart havde naaet vores maal; et af verdens syv vidundere Machu Picchu.

Machu Picchu levede fuldstaendig op til vores forventninger. Det er et utroligt stort sted, som Inkaerne byggede for mange hundrede aar siden, og blev genopdaget i 1911. Der er adskillige templer, steder hvor de havde landbrug, et omraade kun for de kongelige og ellers bare en masse smaa huse og stier. Efter en guidet tur rundt havde vi nogle timers fritid til at rende rundt paa egen haand.

Vi fik ogsaa sagt farvel til det amerikanske par Doug og Cristine, som vi havde faaet os nogle gode snakke med undervejs paa trekket. Kan jo vaere vi slaar et smut forbi dem, naar vi en gang skal paa roadtrip i USA :o)

Nu er vi endelig tilbage til civilisationen igen, og har indlogeret os paa et fint hotel, saa vi har kunnet faa os et ordentligt bad og nogle gode senge. Nu skal vi ud og shoppe lidt i Cusco og have os en ordenlig omgang massage (1 times helkropsmassage for 50 kr, det er livet).

Nu gaar turen til Inkariget

Det er nu blevet aften her i Cusco, dagen foer vi skal afsted paa Inkatrek. Vi er kun lige naaet at komme paa toppen, saa skal vi ud paa denne fire dages vandretur. Men vi haaber det ikke bliver noget problem. Vi har lige vaeret til moede med guiden, saa vi ved mere praecist hvad der skal ske paa turen. Paa grund af turen vil der igen ikke komme til at ske meget paa bloggen de naeste dage.

En sjov ridetur
Vi ville i dag op og se ruinerne taet paa Cusco (for at proeve vores kraefter af). Det viste sig dog at vaere temlig dyrt at komme derop. I stedet kom en mand hen til os og spurgte om vi ikke ville paa en to timers ridetur rundt i terraenet, og da vi ikke havde andre planer hoppede vi med paa den ide.

Det var en rigtig fin tur, og vi fik stoppet ved flere ruiner, hvor vi selv fik lov til at gaa rundt og hygge os i den tid vi ville. Hasses hest havde dog et lille dominansproblem, hvilket resulterede i, at hver gang Charlottes hest proevede at komme foran, saa fik den et puf eller halen i hovedet. Desuden pruttede Hasses hest hele tiden (og meget hoejlydt), og da Charlottes hest altid var bagved, var det ikke altid lige sjovt for Charlotte.

Nu sidder vi paa en dansk restaurant og faar os lidt dansk mad. Mmmmh

En tur paa hospitalet

Ja...vi kom ikke til laegen i Cusco. Vi kom slet ikke til Cusco. Endnu. Lige efter sidste indlaeg fik Chaelotte 40 i feber og vi maatte paa hospitalet i Abancay med det samme. Der var vi saa i 23 timer. Til at starte med var vi bekymrede om hvordan forholdene ville vaere, men det hele virkede fint og sterilt, saa det var dejligt. Charlotte laa med drop hele opholdet pga. dehydrering, og ellers fik vi begge konstateret maveinfektion grundet daarlig mad. Saa nu er vi begge paa antibiotika i en uge og skal drikke saadan noget maerkeligt pulver blandet op med vand, foej. Men alt for at faa det bedre. Vi er mere eller mindre stabile nu, dog skal vores kroppe lige komme sig efter denne omgang. Saa vi satser paa at tage turen til Cusco i morgen.

Som en lille bonus kan vi oplyse, at det her i Peru er gratis at ligge paa hospitalet, man skal dog selv betale for den medicin man skal bruge (dette var meget overskuelige beloeb, det blev ca. 150 kr for os begge)

Ciao

Ayacucho - En by i bjergene

Nu er d. 8 og 9. juli endlig overstaaet. Vi foelte os lidt fanget i den ellers rigtige hyggelige by. I byen fandtes Plaza des Armas, som saedvanelig og ellers et par hyggelige gader og stroeg. Som sagt foelte vi os rigtig trygge i byen, ogsaa selvom vi vovede os ud paa demonstrationsdagene.

Befolkningen i Ayacucho er helt anderledes end nede ved kysterne. Der findes mange indianere, som gaar rundt i deres tradiontionelle toej og er MEGET lave. Se billedet nedenfor. Her har hasse faaet sig en veninde :o)

Det er ellers gaaet saadan, at ogsaa Hasse er blevet syg og Charlotte stadig er det. Vi er nu taget videre til en by der hedder Abancay, som ligger 400 m lavere end Ayacuho, hvilket burde hjaelpe, hvis det er hoejdesyge. Men udover det har vi faaet maveproblemer, av av av. Det har staaet paa i mange dage, saa vi regner med at soege laege naar vi ankommer til Cusco i morgen. Det var en helvedes tur fra Ayacucho til Abancay.

I kan selv forestille Jer hvordan det er, at sidde 15 timer i en varm bus paa bumpede grusveje med kvalme og diaré! Ikke det sjoveste vi hidtil har oplevet. Paa billedet ser I hvordan landskabet var det meste af turen, meget oerkenagtigt. Vi haaber snart paa at blive raske, saa vi kan nyde vores tur til Inkariget, som starter d. 15 juli.

8-9 juli... Altitude sucks

Da der skal vaere mega demonstration her i Ayacucho (og resten af Peru) de naeste to dage, vil alt vaere lukket og vi er blevet fraraadet at forlade vores hostel. Der vil derfor nok ikke komme meget fra vores side, foer demonstrationen er overstaaet. Vi har derfor koebt godt ind, saa vi kan klare os de naeste to dage. Desuden har Charlotte muligvis faaet hoejdesyge, og vi har fundet ud af at det kureres med hvile og lidt smertestillende, saa det passer jo fint med et par afslapningsdage.

Derudover synes vi, at Ayacucho er en rigtig hyggelig by og vi foeler os meget trykke her. Derfor bliver vi en dag efter demonstrationen, saa vi kan opleve noget mere af byen.

Oplevelsesrig bustur...

Da vi var faerdige med at vaere i Pisco, og havde faaet sagt farvel til vores Peruianske plejeforaeldre gik vi mod det sted, hvor vi skulle videre med bussen til Ayacucho. Vi ankommer til tiden og efter lidt tid bliver vi sat ind i en taxi, der skal koere os til det sted, hvor bussen holder... eller burde holde. Taxien koerte en slags nat-rally, der fik os til at tro, at vi var alt for sent paa den, og derudover kunne vi se paa klokken, at den allerede var 10 min over den tid bussen skulle koere. Vi kom dog hele frem og var klar til at hoppe ombord paa den laekre turistbus og sove dejligt hele natten. Bussen var der bare ikke, og vi fandt saa ud af, med hjaelp fra Hasses spanske, at bussen var blevet 2 timer forsinket, det vil sige at istedet for at komme kl 20.30, kom den nu foerst kl 22.30. Det skal siges, at vi stadig doejer lidt med vores jetlag, saa vi har indtil videre sovet senest kl 20, saa det var allerede langt over vores sengetid!

Der var ikke saa meget andet at goere end at vente. Charlotte fik hvilet lidt op ad Hasse, og mens sad han og laeste lidt i vores "Bibel", Lonely Planet. Der fandt Hasse ud af, hvor vi kunne sove naar vi kom frem, og saa faldt han over en boks med en Warning. Der stod, at man under alle omsaendigheder skulle undgaa at rejse med natbusser, og hvis man gjorde skulle man vaere forberedt paa, at man kunne blive voldtaget og bestjaalet... Ikke ligefrem nogen god nyhed oven i den i forvejen ikke vellykkede tur.

Kl. 22.45 kom bussen. Det var ikke ligefrem luksus... for at sige det paent, saa det ud som om bussen havde vaeret i brug foer, mange gange. Ind i bussen skulle vi, og vi fandt vores pladser og fik sat os til rette. Der gik ca. 5 min foer vi begge skulle tisse, og saa var det jo rart at vide, at der var 7 timer til naeste stop. Vi fik sovet lidt i loebet af natten, men der var forstyrelser som kyllinger, den lille pige der sad foran os og kastede op hele natten, og saa koerte vi rundt i bjerglandskab med masser af fart, saa vi blev slynget rundt i saedet.

Men men... vi kom frem, vores baggage var der stadig og vi blev ikke bestjaalet. Det var en oplevelse vi nok ikke gentager.

Vi er kommet frem til en smuk by i bjergene, hvor vi nok bliver et par dage, saa vi kan faa slappet lidt af.

Pingviner, pelikaner og fede soeloever!

Da der ikke var meget at lave i Pisco, bestilte vi en tur (den eneste valgmulighed) med speedbaad til nogle smaa oeer kun beboet af dyr. Ham vi bestilte turen hos snakkede hoejt om, at vi skulle huske solcreme, badetoej osv...yeah right! Naive som vi er ta´r vi alt det grej med, men maa allerede, da vi staar paa kajen, foer vi ta´r ud med baaden indse, at det absolut ikke bliver til sol eller badning! Og derudover har vi slet slet ikke nok toej paa, da det blaeser enormt meget. Vi fik dog redningsveste paa og det hjalp en del. Efter lidt tid kom vi ud til oeerne og saa med det samme pingviner og en masse forskellige fuglearter. Vi tog hurtigt vores solhatte paa, som ham gutten saa paent havde fortalt os vi skulle for taenk, hvis fuglene sked os i hovedet! Hmm...vi ville nu hellere have haft besked om, at vi skulle ta varme jakker paa :o(. Paa trods af det, saa var det meget fascinerende at se pingviner i real life, og blot nogle minutter efter viste der sig flere soeloever og pelikaner. Endnu en gang kunne det taenkes, at vi er temlig naive, men vidste I, at der findes pingviner og soeleover i Peru??

Efter en lang tur paa vandet (selvfoelig med motorstop paa vejen tilbage, saa vores kolde tur paa havet blev forlaenget yderligere) skulle vi et smut i en nationalpark lige ved siden af. Vi havde forestillet os en frodig og groen nationalpark, men det viste sig, at det var oerken. Faktisk et rigtig smukt sted, hvor vi spiste vores frokost i solen paa en restaurant ud til havet.

Stedet vi boede paa i Pisco var familieejet, og vi blev gode venner med vaertsparret Carlos og Carla. De har to boern paa 24 og 28, dog er de begge bortrejst for at studere. Vi var som nogle af de eneste nede i faellesarealet og spille spil, drikke oel og hygge os. Det tror vi Carla synes var rigtig hyggeligt, og vi fik snakket en masse med hende, specielt om jordskaelvet paa 8.0, der ramte sidste aar i august. Da vi saa skulle afsted ville hun have taget billeder af os. Paa trods af, at det var et alle tiders sted at bo, saa var Pisco desvaerre ikke mere interessant end som saa, og vi maatte videre op i bjergene med mere sol og mere udenlandsk stemning.

Pisco - en lille by 260 km syd for Lima

Vores ophold i Lima blev kortvarigt, hvilket skyldes at vi blev enige om, at storbyer ikke lige er os. Vi fik gaaet en god tur, og fandt ud af, at mange af tingene minder om Hanoi. Vi havde store planer om at komme ud om aftenen, spise fisk og drikke lidt oel, men men...vi havde mere jetlag end forventet og sov fra kl 19 til kvart i 6 naeste morgen. Der tog vi saa turen videre.



Rejsen foerte os til byen Pisco, som ligger ved havet. 4 kedelige timer i bus med de nyeste hollywood-film paa spansk, der bragede med hoej lyd ud i hele bussen, great! Vi troede foerst det var loegn, da vi saa hvordan Pisco saa ud. Hele byen ligner en stor ruin med sammenfaldne bygninger og stoev overalt. Vi troede det var pga fattigdom, men har senere erfaret, at det skyldes et jordskaelv som draebte 3.000, og oedelagde store dele af byen.


Paa billedet ses Charlotte foran den lokale kirke (som overlevede), og hvordan bygningerne omkring kirken er styrtet sammen. Vi har booket en heldagstur til nogle smaa oeer med baade soeloever, pingviner og pelikaner. I morgen aften tager vi saa (allerede) videre til en by oppe i bjergene, der hedder Ayacucho.

Alt gik som smurt

Saa er vi kommet godt frem til Lima. Paa trods af et par enkelte forsinkelser undervejs gik alt som det skulle, og vi fik besoegt baade Paris og Venezuela paa vejen. Den stoerste bekymring var vores bagage, men den kom ogsaa sikkert frem.

Vi bor paa et fint hostal lidt uden for centrum. I dag skal vi lege turister rundt om i Lima, og ellers finde ud af hvor lang tid vi skal blive, og hvor vores rejse skal foere os hen :o)

P.s (til moedrene) vi har allerede faaet brugt nogle af de dollars vi havde haevet hjemmefra.

Pakket og klar til at tage afsted

Tiden går, klokken slår - kun 9½ time til flyet letter fra dansk grund. Vi har pakket og er parate til en lang fed tur med massere af oplevelser. Vi skal mellemlande i både Paris og Caracas før vi når til Lima. Vi bli'r et par dage i Lima, og ellers er alt uvist indtil videre.


Vi ønsker Jer alle en god sommer og håber på at høre fra jer i ny og næ. Vi er så klare til at udforske verden ;o)

Så er der ikke lang tid til at turen går til Peru

Ihh hvor vi glæder os. Nu er der blot tre uger til vi skal afsted, det er helt ufatteligt når man har ventet 8 måneder på dette. Jubiii...