Da vi var faerdige med at vaere i Pisco, og havde faaet sagt farvel til vores Peruianske plejeforaeldre gik vi mod det sted, hvor vi skulle videre med bussen til Ayacucho. Vi ankommer til tiden og efter lidt tid bliver vi sat ind i en taxi, der skal koere os til det sted, hvor bussen holder... eller burde holde. Taxien koerte en slags nat-rally, der fik os til at tro, at vi var alt for sent paa den, og derudover kunne vi se paa klokken, at den allerede var 10 min over den tid bussen skulle koere. Vi kom dog hele frem og var klar til at hoppe ombord paa den laekre turistbus og sove dejligt hele natten. Bussen var der bare ikke, og vi fandt saa ud af, med hjaelp fra Hasses spanske, at bussen var blevet 2 timer forsinket, det vil sige at istedet for at komme kl 20.30, kom den nu foerst kl 22.30. Det skal siges, at vi stadig doejer lidt med vores jetlag, saa vi har indtil videre sovet senest kl 20, saa det var allerede langt over vores sengetid!
Der var ikke saa meget andet at goere end at vente. Charlotte fik hvilet lidt op ad Hasse, og mens sad han og laeste lidt i vores "Bibel", Lonely Planet. Der fandt Hasse ud af, hvor vi kunne sove naar vi kom frem, og saa faldt han over en boks med en Warning. Der stod, at man under alle omsaendigheder skulle undgaa at rejse med natbusser, og hvis man gjorde skulle man vaere forberedt paa, at man kunne blive voldtaget og bestjaalet... Ikke ligefrem nogen god nyhed oven i den i forvejen ikke vellykkede tur.
Kl. 22.45 kom bussen. Det var ikke ligefrem luksus... for at sige det paent, saa det ud som om bussen havde vaeret i brug foer, mange gange. Ind i bussen skulle vi, og vi fandt vores pladser og fik sat os til rette. Der gik ca. 5 min foer vi begge skulle tisse, og saa var det jo rart at vide, at der var 7 timer til naeste stop. Vi fik sovet lidt i loebet af natten, men der var forstyrelser som kyllinger, den lille pige der sad foran os og kastede op hele natten, og saa koerte vi rundt i bjerglandskab med masser af fart, saa vi blev slynget rundt i saedet.
Men men... vi kom frem, vores baggage var der stadig og vi blev ikke bestjaalet. Det var en oplevelse vi nok ikke gentager.
Vi er kommet frem til en smuk by i bjergene, hvor vi nok bliver et par dage, saa vi kan faa slappet lidt af.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Kære Hasse og Charlotte Her skinner solen og jeres lejlighed har det fint. Jeres bustur lyder oplevelsesrig - heldigvis går det sjældent så galt som man frygter. Det bliver spændende at høre, om det vil lykkes at finde det uudforskede land. Civilisationen har bredt sig til selv de fjerneste steder efterhånden - men derfor er der jo masser at opleve alligvel. Fortsat rigtig god tur. Mange kærlige hilsner Lise
Send en kommentar